Friday 25 June 2010

Regulativ for Nivå og Dageløkke vandløbet

http://dl.dropbox.com/u/4555663/Regulativ.pdf

Referat Generalforsamlig 15/3 2010

Vedtægter

Å lauget for Nivåen Vedtægter

§ 1. Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er: Å lauget for Nivåen
Hjemsted: Industrivænget 22, 3400 Hillerød

§ 2. Formål
Formålet med vandløbslauget er at varetage alle lodsejeres interesser i relation til Nivå-systemet - herunder sideløbene: Grønholt Å, Langstrup Å, Højsagerløbet, Dageløkke Å, Bassebækken, Ålemoserenden, Tjæredamsløbet og Usserød Å

§ 3. Opgaver
Formålet med vandløbslauget er at varetage alle lodsejeres interesser i relation til Nivå-systemet herunder:
  • Tilse at vedligeholdelse af vandløbene i åsystemet sker efter regulativ ved vandløbssyn i dialog med vandløbsmyndigheden.
  • Føre dialog med vandløbsmyndigheden ved regulativrevision – tilse at vandføringsevnen opretholdes.
  • Arbejde for stabil vandføring i Nivå-systemet i forbindelse med tilledning af overfladevand, spildevand og forbedring af tekniske anlæg desangående.
  • Arbejde for at øvrige planer (fredning etc.) vil opretholde vandføringsevnen.

§ 4. Medlemmer af foreningen
Foreningens medlemmer er bredejere til Nivå-systemet, eller lodsejere/lodsejerforeninger/grundejerforeninger (foreninger har én stemme), som er afhængig af velfungerende afvandingsforhold fra deres ejendom til Nivå-systemet.

§ 5. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen består af medlemskredsen og er foreningens højeste myndighed. Det er generalforsamlingen, som vælger foreningens bestyrelse.

Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned.
Indkaldelse til generalforsamlingen annonceres ved brev/ e-mail til medlemmerne senest 21 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden til generalforsamling skal mindst indeholde følgende:
  • Valg af dirigent og referent
  • Valg af 2 stemmetællere
  • Bestyrelsens beretning og debat om beretning
  • Et revideret regnskab til godkendelse
  • Forslag fra medlemmerne/behandling af indkomne forslag
  • Et budget og fastsættelse af kontingent for det kommende år
  • Valg af bestyrelse og suppleanter
  • Valg af revisor og en suppleant
  • Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et bestyrelsesflertal eller 1/3 medlemmer skriftligt og under angivelse af dagsorden stiller krav herom. Kravet skal fremsættes skriftligt overfor foreningens formand.

Formanden skal inden 14 dage drage omsorg for rettidig indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelsen sker som ved ordinær generalforsamling.

Beslutninger på generalforsamlinger vedtages med almindeligt stemmeflertal (ordinære dagsorden).

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal. Ingen kan afgive mere end én stemme.

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Kun skriftlige forslag, som er kommet rettidigt, kan vedtages på generalforsamlingen.

Der kan begæres skriftlig afstemning, hvis blot ét medlem begærer det.

Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Undtaget herfra er vedtægtsændringer og beslutning om foreningens ophør. Forhold vedrørende foreningens ophør og vedtægtsændringer se § 10.

Medlemmer har stemmeret, såfremt kontingentet for indeværende år er betalt inden generalforsamlingen.

Der kan kun stemmes på generalforsamlingen ved personlig fremmøde.

§ 6. Valg
Ved valg af bestyrelsesmedlemmer stemmes under ét på det antal medlemmer, der skal vælges.

Afstemningen er skriftlig.

Generalforsamlingen vælger 5 bestyrelsesmedlemmer. Disse er valgt for en 2- årig periode, idet 2 afgår i lige år og 3 i ulige år. Genvalg kan finde sted.

På første bestyrelsesmøde trækkes der lod om hvilke 2 bestyrelsesmedlemmer, der er på valg i 2010 og hvilke 3, der er på valg i 2011.

Suppleanter vælges kun for et år. Genvalg kan finde sted.

§ 7. Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter.

Til bestyrelsen kan vælges alle, som er gyldigt medlem af foreningen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand og udpeger sekretær og kasserer.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og afholder møder efter behov. Det tilstræbes, at der afholdes møder forår og efterår i forbindelse med grødeskæring, oprensning og vandløbssyn.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 personer af bestyrelsen er til stede.

Der udarbejdes referat af alle bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen fremlægger en beretning for foreningens virksomhed for generalforsamlingen til godkendelse.

Formanden og et bestyrelsesmedlem tegner foreningen.

Foreningens udgiftsbilag attesteres af kasserer og næstformand.

Næstformanden træder i formandens sted under dennes forfald.

Bestyrelsen skal konstituere sig umiddelbart i forlængelse af
generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan invitere lodsejere, eksperter og suppleanter til at overvære bestyrelsesmøder, dog uden at disse har stemmeret.

Suppleanter indtræder i bestyrelsen ved varigt forfald og i afgående bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode.

§ 8. Daglig ledelse
Foreningen ledes af formand og næstformand, som indkalder til bestyrelsesmøder og informerer bestyrelse og medlemmer efter behov.

§ 9. Regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Kassereren udarbejder et regnskab med alle indtægter og udgifter, samt fører medlemsliste og restanceliste.

Kassereren skal hvert år redegøre for foreningens indtægter, udgifter og restanceliste.

Kassereren skal senest den 30. januar aflevere revideret regnskab fra det foregående regnskabsår til foreningens formand.

Til at revidere foreningens regnskab vælges på generalforsamlingen en revisor og en suppleant for et år af gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 10. Ikrafttræden/opløsning og vedtægtsændringer
Foreningen er funktionsdygtig, når bestyrelsen er konstitueret.
Forslag til vedtægtsændringer optages på generalforsamlingens dagsorden. Et forslag til vedtægtsændring kan først træde i kraft, når det er vedtaget med 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne gyldige stemmer (blanke stemmer medregnes ikke).

Foreningens opløsning skal vedtages på to følgende generalforsamlinger med mindst fire ugers interval.

Ved opløsning af foreningen skal bestyrelsen donere foreningens midler til Nordsjællands Landboforening.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 27. april 2009.


Søren Hansen
Dirigent

Referat af møde 8 i å-lauget for Nivåen afholdt torsdag 6-5-10 hos Jakob Evart.

Deltagere: Iben W. O, Jakob E. , Poul Erik B. og Søren H.

0. Velkomst til Iben Winther Orton.

1. Dagsorden godkendt

2. Referat af møde 7 godkendt.

3. GF var kort , så det var godt med indlægget om vandplanerne. Nogle få medlemmer mangler at betale kontingent for 2010. Poul Erik clearer med Carsten S. Jensen hvem der har fået faktura.

4. Formand: Søren Hansen, næstformand: Jakob Evart, kasserer: Poul Erik Brandt, sekretær: Iben Winther Orton og menigt medlem: Per Lykke Larsen.
Vi skal sørge for at holde en god tone over for vores forhandlingspartnere . Vi skal have stationeringspunkterne for de nye opmålinger udleveret, samt navnet på det firma, der har forestået opmålingerne af vandløbene.
Vi skal arbejde videre med vandplanerne, når de bliver offentliggjort.
Fredensborg Kommune har foreslået, at der oprettes et ” å-råd ” i kommunen. Å-lauget er positiv, men afventer nærmere, da dette ” å-råd ” ikke skal erstatte å-laugenes arbejde. Der var enighed om at vurdere tiltaget ud fra en positiv synsvinkel, men dog også med kritiske briller.
Ydermere er der stemning for dialog med andre interesseorganisationer.

5.Søren H. orienterede om brev til Fredensborg Kommune med billeddokumentation om manglende oprensning af strækninger på Grønholt Å. Vi er blevet lovet svar fra udvalgsformanden for Miljø og teknik.

6.Efter regnvejr er vandet lang tid om at komme væk fra markerne – især ved Vejenbrødvej -. Længere opstrøms Nivåen er det OK.

7.Mødet med politikerne udsat. Per L.L. og Søren H. foreslår nogle nye datoer.

8.I vandopland Øresund er der i første periode – indtil 2015 – ikke forslag om vådområder.

9.Per L.L bedes , igen, kontakte Kystdirektoratet for fremgangsmåde ved afgravning i Øresund ud for Nivåens udløb.

10.Til næste BE møde forelægges et budget. Informationer til hjemmeside sendes til Iben W. O. Søren H. sørger for disse oplysninger.

Næste møde aftales senere.

Referent: Søren Hansen