Saturday 28 March 2015
Referat af generalforsamling i Fredensborg Vandløbslav torsdag 19. marts 2015 kl 19.30 , Lyngsø Alle 3A
Der deltog 18 medlemmer i GF.
- Poul Jespersen blev valgt som dirigent og konstaterede, at GF var lovligt indvarslet.
- Christian Witt og Michael Elgaard Larsen blev valgt som stemmetællere
- Søren Hansen fremlagde bestyrelsens beretning , der er vedhæftet dette referat. GF ønskede lidt flere mails til medlemmerne – især når der er aktuelle emner at berette om.
- Poul Erik Brandt fremlagde regnskabet , der blev godkendt. Regnskabet er tidligere udsendt til medlemmerne.
- Der var ingen indkomne forslag.
- Poul Erik Brandt forelagde budget for 2015 og kontingent for 2016. Budgettet blev vedtaget samt samme kontingentsatser for 2016. Der var spørgsmål til køb af rådgivning udefra og det kan være svært at kende den præcise udgift, men vi har råd til at kunne hente rådgivning til specifikke opgaver.
- Carsten S. Jensen, Poul Erik Brandt blev genvalgt og Christian Witt nyvalgt til bestyrelsen. Erik Nielsen og Toby Winther Orton blev genvalgt som suppleanter.
- Poul Jespersen blev genvalgt som revisor og Gunnar Hagedorn som revisorsuppleant.
- Jørgen Mouritsen vil gerne hjælpe med yderligere promovering af foreningen, hvilket kunne være omtale i lokalradioen og yderligere omtale i de lokale medier. Jakobs Evarts retssag blev omtalt – den er – af statsadvokaten - anket til landsretten. Hans Pedersen nævnte sin sag mod Fredensborg Kommune, hvor han ikke fik medhold. Søren Hansen fortalte om Landsforeningen Danske Vandløb, som vi er medlem af og henviste til dens hjemmeside www.danskevandloeb.dk for at udbrede kendskabet til foreningens arbejde. Søren Hansen takkede forsamlingen og dirigenten for en god GF.
Efter GF konstituerede bestyrelsen sig :
Formand Søren Hansen, Gunderød 61780364
Næstformand Christian Witt, Danstrup
Kasserer Poul Erik Brandt, Grønholt
Sekretær Carsten S. Jensen, Langstrup
BE medlem Leif Andresen, Kirkelte
BE medlem Mogens Kjær Petersen, Kokkedal
Web-redaktør Toby Winther Orton, Lønholt
Bestyrelsens beretning ved Fredensborg Vandløbslavs GF 19. marts. 2015.
Denne beretning er den første i det samlede vandløbslav efter fusionen mellem Donse og Niv Å-laug, der fandt sted marts 2014.
Det
er en en fordel at have alle medlemmerne samlet i et lav. Det gør det
lettere at forklare andre, hvem vi er. Samtidig er der også plads til
enkelte medlemmer – boende i Hørsholm Kommune. Usserød Å gennemløber jo
også Hørsholm Kommune.
Vandløbslavet
har en hjemmeside www. fredensborgvandløbslav.dk, der bestyres af Toby
Winther Orton. Her lægges mødereferater, links til andre andre
hjemmesider – fx Danske Vandløbs – og andre emner. Vi har forsøgt et par
gange at reklamere i pressen for at få flere medlemmer, men det har
ikke været den store succes, så det bliver vist ved mund til mund
metoden. På hjemmesiden står der, at nye medlemmer skal sende en mail
til kassereren for at blive indmeldt. Det har vist sig at være den
nemmeste måde at blive indmeldt på
Vi
indsender stadig høringssvar til regulativerne for de enkelte kommunale
vandløb. I de fleste tilfælde bliver vores høringssvar taget ad notam.
Enkelte gange får vi ikke medhold, men ikke ved vitale
afvandingingsinteresser. Vi har også oplevet i 2014, at et
regulativforslag er udtaget og endnu ikke genfremsendt.
Forslaget
til Fællesregulativ har været en tur omkring NMKN , hvor vi fik medhold
i nogle procedurefejl, men ikke ved det egentlige stridspunkt – nemlig
at der skal oprenses i de 3 tidligere amtsvandløb, når der er
aflejringer over regulativmæssig bund. Sådan er det nu, hvor
Fællesregulativet endnu ikke er vedtaget. Vi vil forsøge at få
politikerne i tale for at overbevise dem om, det fornuftige i at
bundkoten ikke skal hæves op til 10 cm, før der skal oprenses. De
tidligere amtsvandløb, Nivåen, Donse og Usserød Å, er på lange
strækninger ret flade, så få cm bundaflejringer vil betyde en del for
afvandingen af tilstødende arealer.
Vandløbslavet
har deltaget i vandrådsarbejdet for vandopland 2.3 Øresund, hvor det
endelige resultat blev vedtaget af de respektive kommuner i
vandoplandet. Dette skete efteråret 2014 Det var et næsten enigt
vandråd, der nåede til vejs ende med de forskellige tiltag i vandløbene
for at sikre en bedre økologisk tilstand i vandløbene. Der er meget få
afvandingsinteresser, der er ramt af vandområdeplanerne, der er i
offentlig høring til 23. juni 2015. Vandrådsarbejdet vil måske
fortsætte, når tiltagene skal udmøntes i 2016 og årene fremover. I
vandrådet drøftede vi forskellige restaureringstiltag alle grønne
organisationer imellem. Der var selvfølgelig ikke enighed bordet rundt,
men der var en voksende forståelse for hinandens synspunkter og ønsker.
Nogle af de foreslåede tiltag var ”hjerteblod” for forslagstilleren og i
flere tilfælde var der enighed bordet rundt, at disse forslag skulle
afprøves. Så må vi se, når de bliver realiseret, om ønskerne går i
opfyldelse. Eks ved Hestetang Å og Fønstrup Bæk. Ingen kontroversielle
tiltag i vores kommune. Vandrådet besøgte en rørlagt strækning , der
foreslås genåbnet, i Gribskov Kommune. Tværs over en velarronderet
kornmark. Der kom ingen positive tilkendegivelser fra
vandrådsmedlemmerne.
Vi har dog et par udeståender i vores kommune fra vandplanperiode 1 ( 2009-15).
Det
drejer sig om genåbning af 3 rørlagte løb – en strækning af Donse Å
langs Isterødvejen – går i gang i 2015. En strækning langs Grønholt Å
opstrøms Kongevejen samt Højsagerløbet på begge sider af Langstrupvej,
hvor lodsejerne er imod samt NST, der har sagt nej ( for dyrt i forhold
til miljøgevinsten).
Alle
3 strækninger optræder i den kommunale vandhandleplan, der er
offentliggjort nu med høring til 29. april. De 2 sidste strækninger er
omtalt med lodsejermodstand, men endnu ikke pillet ud af vandplanerne.
Så der skal indsendes høringssvar og politikerne skal påvirkes.
Overløbet
fra Usserød Renseanlæg okt 2014 medførte en del fiskedød. Og der var
lige restaureret en strækning af Nivåen umiddelbart nedstrøms
sammenløbet med Usserød Å. Vandløbslavet havde og har en god kontakt
til Lystfiskerne og støttede dem moralsk ved forureningen. Der er
tilsyneladende ikke den store politiske vilje til at gøre noget
alvorligt ved disse overløb fra Renseanlæget. Måske vil et projekt til
ca 12.000 m3 overløbsbassin ved Mortenstrupvej være med til at
tilbageholde noget regnvand ved ekstremnedbør samt en bedre slusestyring
ved Sjælsø. Omtalte projekt er udarbejdet i forbindelse med Usserød
Å-projektet.
Dobbeltprofilet
ved Jellerødgårds Grundejerforening har indtil videre bevist sit værd.
Vi har dog været forskånet for ekstremnedbør de sidste par år.
Vandløbslavet
deltager stadig i Dialogforum for Vandløb, hvor bl. a.
grødeskæringsplan bliver fremlagt og stort set fulgt i 2014. Vi bruger
også en del tid på regulativforslagene samt orientering om forskellige
tiltag i vandløbene ( fx udlægning af store sten og gydegrus ved
sammenløbet Usserød Å og Nivåen). Dette forslag blev også besøgt ved
vores årlige ekskursion.
Vandløbslavet
har en fornuftig dialog med Forvaltningen – både på medarbejderniveau
og ledersiden. Der er p.t 2 nye medarbejdere ansat i til at varetage
tilsynet med vandløbene. Jeg kan altid ringe eller maile med
medarbejderne.
Der
mangler enkelte steder at blive oprenset i vandløbene – officielt pga
manglende økonomi , men det lykkedes at finde nogle penge til at
igangsætte arbejdet, der så blev afbrudt af fastkøring samt
mandskabsudskiftning og vinterhjemsendelse af de faste
vandløbsmedarbejdere. En del af vandløbsstrækningen ( Grønholt Å) er
blevet oprenset i denne omgang.
Her
et emne, der skal tages mere hånd om i 2015, således, at vandløbene
forbliver ordentligt oprensede. Vi skal også påpege over for
politikerne, at de gerne må holde mere øje med vandløbsarbejdet, så
budgetter etc bliver fulgt.
Vandløbslavet
sendte en mail til Fredensborg Kommune med forslag om at bruge det
aflejrede sand ud for Nivåens udløb i Øresund til at bruge som
kystbeskyttelse af strækningen mellem Nivå og Sletten Havne. Samtidig
kan man spare på sandsugning andre steder i Øresund.
Vandløbslavet
sender mails til medlemmerne nogle gange i løbet af året. Er I
tilstrækkeligt oplyst om vandløbsemnerne – fx indsendelse af høringssvar
– og andre tiltag i det daglige vandløbsarbejde ( grødeskæring/
oprensning)?
Jeg
vil slutte med at sige tak til medlemmerne for opbakningen til vores
lav samt til bestyrelsen for godt samarbejde og god kemi ved møderne.
Når jeg spørger enkelte BE medlemmer om dette eller hint, så er man
klar til at hjælpe. Det er rart at mærke.
Subscribe to:
Posts (Atom)