Tuesday 19 March 2013

Referat af generalforsamling i Å-lauget for Nivåen med sideløb afholdt 11-3-13.

  1. Leif Andersen valgt som dirigent og Tina Lessel som referent. Dirigenten konstaterede, at GF var lovligt indvarslet.
  2. Erik Nielsen og Axel Brabæk blev valgt som stemmetællere.
  3. Søren Hansen aflagde beretningen, der vedhæftes referatet. Der førtes en kort drøftelse om sammenlægning  med Donse Å-laug. Der var ingen indvendinger mod forslaget, der påtænkes effektueret ved 2  X GF  (I flg. vedtægterne) primo 2014. Arbejdet i Dialogforum for Vandløb vedr. et nyt fællesregulativ for alle offentlige vandløb i Fredensborg Kommune blev omtalt og der udestår endnu et møde, hvor vi gerne skulle nå til enighed om fællesregulativet. Ellers er det op til politikerne i Miljø- og Teknikudvalget at afgøre det endelige regulativforslag.
  4. Regnskabet blev forelagt af Poul Erik Brandt og viste et overskud på 1500,- kr samt en beholdning på 14.987,61 kr. Regnskabet blev godkendt. *
  5. Ingen indkomne forslag
  6. Budgettet blev fremlagt og vi fortsætter med uændrede kontingentsatser for 2014.
  7. Jakob Evart og Poul Erik Brandt  blev genvalgt. Carste Sevel Jensen blev valgt i stedet for Iben Winther Orton. Per Lykke Larsen udtrådte pga andre arbejdsmæssige opgaver og blev afløst af Mogens Kjær Pedersen.   Som suppleanter  valgtes Iben Winther Orton og Erik Nielsen.
  8. Som revisor genvalgtes Poul Jespersen  og som revisorsuppleant blev Gunnar Hagedorn genvalgt.
  9. Vandplanerne blev kort omtalt. Naturstyrelsen  ønsker ikke at fortælle på forhånd, hvornår vandplanerne forventes udsendt. Når de kommer i høring vil foreningen svare på de foreslåede tiltag. Medlemmerne bliver orienteret om høringssvar etc.  I 2012 blev Danske Vandløb stiftet. Det er en paraplyorganisation for alle vandløbslaug, pumpelaug, digelaug samt grundejer- og fritidshusejerforeninger. Se hjemmeside: www.danskevandloeb.dk.
Placeringen af skalapælene i vores vandløb blev drøftet og medlemmerne blev opfordret til at holde øje med skalapæle  og vandspejlshøjden i nærheden af egne markarealer og evt melde til bestyrelsen, hvis vandspejlet står højt. Gerne med billedokumentation+ dato. En deltager i GF nævnte, at der bør ske en oprensning af Nivåen nedstrøms Vandstrandvejen samt afgravning af sandbanker ud for udløbet i bugten. Forsikringspræmierne for beboerne i Jellerødgårds Grundejerforening er for nogle selskabers vedkommende sat betragteligt ned, da Fredensborg Kommune havde opført diget på østsiden af åen.

No comments:

Post a Comment